Malbec

Malbec og Argentina er efterhånden to uadskillelige pejlemærker i vinens verden, men sorten har sin oprindelse i det sydvestlige Frankrig, hvor den også er kendt som Côt og bruges til at fremstille Cahors "sorte vin". Hvad nok mindre kendt er, at den er blandt "the big six". De seks sorter, der må benyttes i Bordeaux – dog er den efterhånden meget sjældent brugt i dagens Bordeaux blends.

Malbec er i dag først og fremmest kendt som en druesort, der er fremme i skoene. Meget er lagt i de primære fugtnoter, så vinene fremstår saftige med aromaer af modne blommer og mørke bær; som brombær og sorte kirsebær. Der kan komme lidt chokoladearomaer i bouqueten, men vinene fremstår nærmest mørklilla i glasset og med robuste tanniner i smagen.

Jordene i det sydvestlige Frankrig får mindre sol og mere regn end i de oversøiske områder, hvorfor vinene bliver mere robuste og tanninrige. Det kræver længere tids flaskelagring, inden vinen er drikkemoden. Her opstår der tertiære aromaer som sveske, cedertræ, lakrids, nellike, røg, tobak og rosin. Aromaerne kan også opnås i de oversøiske vine, selvfølgelig med Argentina som det mest kendte, men også Chile og USA fremstiller i dag flotte Malbec-vine. Dog kan vinene sjældent ligge længe nok til, at aromaerne kommer til deres fulde ret – og derfor er vinene mest kendt for den saftige og robuste stil.