Château Taillefer

Da Antoine Moueix i 1923 besluttede at erhverve Château Taillefer i Pomerol vidste han godt, hvad han gjorde. Som négociant i Bordeaux gennem mange år, kendte han Chateau Taillefer’s historie og jordens potentiale. Ejendommen var gået fra far til søn i generationer, hvor man havde bevaret og forstået jordens "intelligens".
Siden da har arvingerne efter Bernard Moueix varetaget driften. Claire Moueix, der er 5. generation, overtog ejendommen i 2013 sammen med hendes mand, Cyril Basteau.

Château Taillefer er en historisk ejendom i Pomerol. Det er et af de Cru-slotte, der blev noteret på kortet over Frankrig, som blev optegnet i 1776 af ​​Louis XV’s geograf. Senere også i Napoleons jordregister, hvor Château Taillefer, dets kældre og dets jorde, blev beskrevet med den største præcision. Siden har alt været dyrebart bevaret i over to århundreder. Markerne omgiver slottet, der ligger på Pomerol’s plateau. De 12 ha er beplantet med Merlot og Cabernet Franc. Sorterne udtrykker meget flot det unikke terroir i vinen, som gør Château Taillefer til et af ​​de 20 største Pomerol-huse på den lille plateau-ø på kun 800 ha.
De berømte jernaflejringer giver vinen kompleksitet med mineralitet og aromaer af trøfler og violer. De ældre fortalte gennem generationer, hvordan plovens jern blev slidt ved at løfte og vende jorden i vinmarkerne, som indeholder jernoxid. Deraf navnet Taillefer, som betyder "jernet slides".

Château Taillefer fik i 2016 miljøcertificeringen ISO 14001.

Claire & Antoine Moueix

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: