Château Pichon Lalande

Château Pichon Lalande (2. Cru) i det sydlige Pauillac hed tidligere Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Slottets historie kan dateres helt tilbage til Pierre de Mazure de Rauzan og L'Enclos Rauzan i 1686. Pierre's datter, Thérèse, fik slottet i medgift, da hun giftede sig med formanden for Bordeaux-parlamentet, Jacques François de Pichon Longueville ... og sådan starter historien om et af de største Bordeaux-slotte, som blev i samme familie i over 250 år.

I 1850 blev Pichon Longueville splittet op mellem de fem arvinger efter baron Joseph de Pichon Longueville:
- De to sønners andel blev til Château Pichon Longueville Baron (i dag Château Pichon Baron).
- De tre døtres andel blev til Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande (i dag Château Pichon Lalande).

Til dato beskrives slottenes 1. vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande selvfølgelig er den feminine.

Den ene af de tre søstre, komtesse Virginie de Pichon Longueville (gift med greven af Lalande), overtog efter nogle år ledelsen af ejendommen, som derefter fik navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande og i 1855 blev slottet klassificeret som 2. Cru.
Virginie lod et slot opføre på ejendommen, som hun og hendes mand flyttede ind på. De efterlod sig ingen arvinger, så slottet overgik til en anden gren af familien, der i en årrække drev slottet.

I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen og det var Edouard's datter, May-Éliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte præg på Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande's fremtid: May-Éliane tog over i 1978 og "regerede" på slottet til sin død i 2007. Hun arbejdede utrætteligt på at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 ha til de nuværende 89 ha. Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. 

I 1980'erne blev slottet renoveret og fik opført en helt ny vinkælder. 

I 2007 købte champagnehuset Louis Roederer slottet og ansatte Sylvie Cazes som direktør. Hun igangsatte straks en gennemgribende renovering af slottet og et omfattende program for genplantning af vinstokkene på udvalgte parceller. 
Af ejendommens 89 ha er kun de 78 ha beplantet med vinstokke med en gennemsnitsalder på 45 år – nogle af dem er helt op til 90 år gamle.

Ca. 15 % af vinmarkerne dyrkes økologisk og man er så småt begyndt at eksperimentere med biodynamik. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint Julien-appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

1. vinen Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande 2. Cru er en af Pauillac's mest feminine vine. 2. vinen hedder Réserve de la Comtesse (tidligere Réserve de la Comtesse de Lalande).

Følg Château Pichon Lalande på Instagram

Sylvie Cazes

Fra jord til bord

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: