Château La Tour Carnet

Château La Tour Carnet (5. Cru) er efter sigende det ældste slot i hele Médoc regionen. Slottet hed oprindeligt Château Saint-Laurent og blev grundlagt i senmiddelalderen, omkring år 1120. Det skiftede navn i løbet af det 13- eller 14 århundrede, under hundredårskrigen og blev opkaldt efter slotsejerens væbner Jean Carnet, som hjalp sin slotsejer med at modstå det franske monarkis vedvarende angreb på Medoc regionen. Slottet spillede en afgørende rolle i bestræbelserne på at holde området på engelske hænder.

Efterfølgende har slottet haft mange ejere, prominente som ikke prominente. Det er nok værd at nævnte at familien til den store renæssance tænker og to gange borgmester i Bordeaux, Michel de Montaigne, var iblandt.

I år 2000 blev slottet overtaget af den allerede legendariske Bernard Magrez, der er en kompromisløs vinkøbmand, som efterhånden har sat sit tydelige præg på mangt og meget i Bordeaux. På Château La Tour Carnet, er han heller ikke gået på kompromis. Slottet er blevet gennemrenoveret og kældrene rummer det nyeste udstyr til vinificeringen. De omliggende 73 ha vinmarker har også været igennem en omvæltning og står i dag efter nye banebrydende principper.  Arealet med røde sorter er  tilplantet med  45% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot, 3% Cabernet Franc and 2% Petit Verdot, mens arealet med grønne sorter er tilplantet med 45% Sauvignon blanc, 15% Sauvignon Gris og 30% Sémillon.

1. vinen, Château La Tour Carnet er en 5. Cru vin. Les Pensées de La Tour Carnet er slottets 2. Vin, mens hvidvinen lystrer navnet Château La Tour Carnet blanc (Bordeaux blanc).

Bernard Magrez

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: