Pinot Gris

Pinot Gris, eller Pinot Grigio, er en centraleuropæisk klassiker med størst udbredelse i Alsace, Tyskland og Norditalien. Sorten er forholdsvis aromatisk og har et højt, nærmest sprødt, syreindhold.

Vinene fornemmes silkeagtige, fyldige og mineralske, med intense smagsnoter af frisk frugt (æble, pære og stenfrugter) samt tørrede frugter og en snert af honning.
I Alsace (hvor Pinot Gris-druen kaldes Tokay d'Alsace) laves der søde vine på druen, hvor honningnoten selvsagt bliver forstærket. I Norditalien bliver vinene mere lette, tørre og læskende.