Château Fombrauge

Chateau Fombrauge er en af Saint Emilions ældste ejendomme med rødder tilbage til 14-tallet.

Den smukke herregård var oprindeligt byens karteuserkloster. Efter mange forskellige ejere op igennem tiden kom slottet på Dumas de Fombrauge-familien hænder i 1700-tallet, hvor det endegyldigt blev gjort til et vinslot. Ejendommen ligger på et arkæologisk område kaldet Niord, der kan dateres tilbage til det 4-tallet f.Kr. Navnet Fombrauge kommer oprindeligt af to ord: "fons brogiera", som betyder; kilde omgivet af lyng og buske. Kilderne eksisterer stadig, under det fredede vaskehus, der står i hjertet af vingården. Historien om Fombrauge er kredser om tre familier: Canolle, der købte slottet i 1466, Dumas, der drev godset efter ægteskabet mellem Marie de Canolle og Jacques Dumas, i 1691, og Taffards, der overtog ejendommen i løbet af 1800-tallet. Den første skriftlige omtale af Château Fombrauge går tilbage til slutningen af ​​Hundredårskrigen, som sluttede i 1453 i Castillon La BatailleI, kun få kilometer væk fra slottet. I 1999 blev Château Fombrauge opkøbt af Bernard Magrez, efter at slottets vine i mange år udelukkende var blevet solgt på det skandinaviske marked. Ejendommen fandt, under Bernard Magrez' impuls, en ny dynamik. Derfor blev Château Fombrauge i 2012 klassificeret som Grand Cru Classé. Den foreløbige krone på værket, for alt det hårde arbejde og de investeringer, der er foretaget for at forbedre ejendommen.

Jordbund: Kridt-ler beliggende i kalkstensbund, som indeholder forstenede søstjerner, med jernholdig sandsten og melasse fra Fronsac.

Overflade: 57 ha.

Gennemsnitsalder for vingården: 30 år.

Druesorter: 77 % Merlot, 14 % Cabernet Franc, 9 % Cabernet Sauvignon.