Château Figeac

Château Figeac (1. Grand Cru B) i Saint Émilion har været i familien Manoncourts besiddelse i over 120 år. Tidligere var slottets jorde en del af Château Cheval Blanc, men modsat denne er Château Figeac domineret af Cabernet Sauvignon i stedet for Cabernet Franc.
I 2008 gennemgik ejendommen en stor renovering af markerne for at bevare sit klassiske udtryk for fremtiden og således fastholde den lokkende stil. Til trods for at det er højrebreds-vin, er det jo så mere en venstrebreds-stil (Médoc).
På de 42 ha, som er fordelt med 40 % Cabernet Sauvignon, 30 % Cabernet Franc og 30 % Merlot, produceres der årligt ca. 100.000 flasker af 1. vinen Château-Figeac 1. Grand Cru B og 40.000 flasker af 2. vinen, der fra årgang 2012 har heddet Petit-Figeac (den var tidligere kendt som La Grange Neuve de Figeac, som blev produceret første gang i 1945).
Château-Figeac 1. Grand Cru B er bedst når den har ligget 12-15 år på flaske i de gode årgange. Yngre årgange (fire til 10 år) skal dekanteres i to til fire timer. Ældre årgange skal kun dekanteres for at fjerne eventuelt bundfald og skal serveres umiddelbart efter.