Château Latour

Château Latour (1. Cru) ligger i hjertet af Médoc-halvøens prominente vinregioner, omkring 50 km nordvest for Bordeaux: Smukt bredt ud på nogle af Pauillac’s bedste jorder tager legenden sit afsæt. Slottets bedste terroir, l’Enclos, har udsigt over Gironde flodens udmunding, som gennem århundreder har givet slottets jorder deres geologiske kompleksitet og på daglig basis sikrer et mildt klima.

Siden 1993 har slottet været ejet og under ledelse af familien Pinault – i dag under navnet Artemis Holdings. Siden overtagelsen har ledelsen løbende foretaget væsentlige ændringer med henblik på at opretholde Château Latour’s stræben efter det ypperste, terroiret kan yde.

Château Latour producerer tre rødvine: Deres Grand Vin 1. vinen Château Latour 1. Cru, 2. vinen Les Forts de Latour samt en 3. vin, der blot hedder Pauillac (eller Le Pauillac de Château Latour) og er udgivet hvert år siden 1989.
Slottets 2. vin, Les Forts de Latour, har fået sit navn fra en historisk parcel i l’Enclos. Vinen blev første gang flasket under navnet i 1966. Les Forts de Latour er produceret med samme omhyggelige omhu som 1. vinen, både i markerne og i kældrene. Den eneste forskel, udover parcellerne, er andelen af nye fade, der bruges i modningsfasen.

Bæredygtigt landbrug er højt prioriteret på Château Latour. I 2013 blev 24 ha dyrket biodynamisk, mens 7 ha blev dyrket økologisk. Hele l’Enclos-parcellens årgang 2015 blev dyrket økologisk og 50 % af vinstokkene biodynamisk. Fra 2019 blev alle Château Latour’s jorder certificeret som 100 % økologisk.

François Pinault

Grand Vin

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: