Domaine Albert Grivault

Domaine Albert Grivault i Bourgogne er et af Meursault's gamle, stolte huse.
Det ledes i dag af Michel Bardet og hans søster, børnebørn af Albert Grivault. Sidstnævnte købte de enestående marker Les Perrières og monopolmarken Clos des Perrières i 1879. På sit største var ejendommen på hele 15 ha. Charmes blev solgt fra til Hospices de Beaune og andre jorder blev solgt op igennem tiden. Senest blev én ha Clos Vougeot solgt i 1931.

I dag består domainet af seks ha fordelt på fem appellationer. Michels to børn, Claire og Henri-Marc, er langsomt ved at overtage tøjlerne, og det er Claire, der tager venligt imod. Der hersker en nærmest ophøjet stemning, når man vises rundt – eller blot besøger huset.

Michel Bardet er "the grand old man" og hans erfaring og udstråling indgyder respekt. Han er manden bag hvidvinene, der af fagfolk betragtes som helt enestående.
Signatur af sitrende, fin syre med overraskede mangfoldige, flotte, balancerede lag af mineralitet. Det franske vinmagasin Bourgogne Aujourd’hui satte sig for at finde den bedste hvidvin af alle Premier Cru’erne. Grivault's Meursault 1er Cru Monopole "Clos des Perrières" kom øverst på skamlen.

Hvidvinene flaskes umiddelbart inden den næste høst, efter de – i 1er Cru'ernes tilfælde – har ligget på 20 % nye fade. Rødvinen ligger i 18 måneder og druerne afstilkes inden vinificering.

Når man forlader domainet, er det med udsøgte aromaer i mund, næse og erindring. Det er fornemmelsen af, at have overværet noget helt suverænt; en opvisning af en mester, der hænger stærkest ved. 

Læs også den fine omtale af huset på Bergman's Bourgogne Appetite for Burgundy

Michel Bardet

Monopole

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: