Château Calon Ségur

Château Calon Ségur (3. Cru), det nordligste af de klassificerede Cru-slotte i Médoc, ligger nordvest for landsbyen Saint Estèphe

Slottet producerer ca. 250.000 flasker årligt: Ca. 100.000 flasker af 1. vinen Château Calon Ségur 3. Cru, ca. 90.000 flasker af 2. vinen Le Marquis de Calon Ségur (tidligere Marquis de Calon) og ca. 60.000 flasker af 3. vinen Chapelle de Calon.

Slottets jorder er tilplantet med 55 ha vinstokke med 53 % Cabernet Sauvignon, 38 % Merlot, 7 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot. Målet er, at reducere mængden af Merlot til 20 % og øge mængden af Cabernet Sauvignon til 71 %, hvilket historisk set ligner det, de tidligere generationer havde på markerne.

Château Calon Ségur er efter sigende en af de tre ældste vingårde i Saint Estèphe. Slottets historie går helt tilbage til 1147, hvor det var ejet af Monseigneur de Calon. Ejendommen skiftede ejere – som de fleste andre slotte i Bordeaux – og efter at have været ejet af familien de Ségur igennem generationer, endte det med at tilhøre Marquis de Ségur, som også ejede 1. Cru-slottene Château Lafite Rothschild og Château Latour i Pauillac. Han er citeret for at sige: "Jeg laver min vin på Lafite og Latour, men mit hjerte er i Calon", hvilket er årsagen til, at hjertet igennem mange år har været et symbol på Château Calon Ségur.

Château Calon Ségur var sammen med Château Meyney (Cru Bourgeois) og Château Ormes de Pez en af de tre ældste vingårde i Saint Estèphe.
Enorme arealer lå under Château Calon Ségur, bl.a. de jorder, der i dag tilhører Château Montrose (2. Cru) og Château Phélan Ségur (Cru Bourgeois). Jordende, der i dag tilhører Château Montrose, var dækket af skov helt op til 1825.

I 1894 blev slottet købt af Georges Gasqueton, og familien Capbern Gasqueton ejede og administrerede slottet indtil 2012.
I juli 2012, blev slottet købt af det store franske forsikringsselskab, Suravenir Insurance, sammen med bl.a. Jean-Pierre Moueix, ejeren af Château ​​Petrus, som har købt en minoritetsandel. Store investeringer er efterfølgende gjort i slottets kældre og marker for at imødegå fremtiden med de bedst mulige forhold for skabelsen af den store vin, châteauet kan præstere.
I dag er det Laurent Dufau (daglig leder) og Vincent Millet (teknisk direktør), som står for, at det bliver sådan, i samarbejde med konsulterende ønolog Eric Boissenot.

Vinene er i dag rundere, mere saftige, moderne og mere forfinede, hvilket giver en mere ren og intens oplevelse af frugten. Château Calon Ségur-vine har brug for mindst 10-15 år i flasken, før den begynder at blive drikkemoden. 15-50 år på flaske, alt efter årgang, gør underværker. Unge årgange skal dekanteres i to til fire timer eller mere. Ældre årgange bliver ikke nødvendigvis bedre af dekantering.

Læs artiklen på The Wine Cellar Insider om Suravenir Insurance's køb af Château Calon Ségur for 215 milioner dollars i 2012. 

Ønolog Eric Boissenot

Gemmevin

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: