Champagne José Michel & Fils

Champagne José Michel & Fils ligger i hjertet af Côte des Blancs' kalkede Grand Cru-område, kun få minutters kørsel syd for Champagnes hovedstad Épernay.
Huset, der blev grundlagt i 1847, huser en af ​​de ældste "champagnefamilier" i landsbyen Moussy. Et traditionelt hus, hvor vækst og udvikling har været en lang og omstændig proces – som det har været for mange andre champagnehuse.

Eventyret kom rigtigt i gang med Paul Michel (1860-1936), der i 1912 var den første til at høste druerne og flaske vinene. Han blev efterfulgt af Raymond Michel (1902-1971), der – udover at udvide antallet af hektarer – også forlængede vinificeringsprocessen og udviklede de mange, forskellige teknikker. Siden 1955 har José Michel koncentreret sig om at udvikle en visionær og kompromisløs kvalitet: Jordforholdene er blevet trimmet og stokkene har fået en ideel eksponering. Familie-sagaen fortsætter med Josés tre sønner og senere hans fem børnebørn.

Vine fra Champagne José Michel & Fils giver forståelse for, at et af agerbrugets ældste virker her og ikke kun afspejler terroirets karakter, men også José Michels evner. De nærmest oser af stolthed over den store traditionelle viden, han har erhvervet fra de foregående tre generationer. Hver enkelt proces bliver nøje overvåget fra jord til bord, fra drue til flaske. Friske og flotte mineralske champagner, som nok vil få de fleste til at spørge sig selv om, hvorfor man dog ikke har stiftet bekendtskab med vinene tidligere?

José Michel

Moussy

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: