Margaux

Margaux ligger på Medoc-halvøen, på venstrebredden af Gironde-floden, og er den sydligste af de seks klassificerede appellationer i Haut Médoc. Området kan præstere hele 21 klassificerede slotte.

Jordbunden har et højt indhold af grus, der giver optimale betingelser for Cabernet Sauvignon-druen. Man skal dog være lidt varsom med Margaux-vine, da der er større kvalitetsforskel på de gode – og knap så gode – vine, end vine fra de nordligere kommuner.
Gode Margaux-vine rangerer som nogle af Haut Médoc's største vine og er kendte for at være frugtige med en parfumeret duft, der bl.a. kan byde på violer, roser og cedertræ – silkebløde og yderst delikate vine med en lang eftersmag.

Margaux-vine kan drikkes tidligere end andre Cru-vine. De er typisk drikkemodne efter syv til 12 år og de bedste årgange, kan roligt gemmes i mere end 20 år.

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...