Château Léoville Las Cases

Château Léoville Las Cases (2. Cru) er beliggende på Beychevelle-højen i Saint Julien. Det er en af de ældste Bordeaux-ejendomme og det mest prestigiøse af de tre Léoville-slotte, hvor de to andre er Château Léoville Poyferré (2. Cru) og Château Léoville Barton (2. Cru).

Slottets historie kan dateres tilbage til det 17. århundrede, og i dag tilhører det Domaines Delon, der ligeledes ejer Château Nénin i Pomerol og Médoc-slottet Château Potensac (Cru Bourgeois).

Léoville Las Cases gennemgik større genplantning i 1950'erne efter den legendariske frost. Der produceres årligt op til 9-15.000 kasser af 1. vinen Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases (i daglig tale blot kaldet Château Léoville Las Cases 2. Cru) og 4-8.000 kasser af 2. vin Le Petit Lion de Marquis de Las Cases, der er blevet flasket siden 2009.

Léoville Las Cases fremstiller også den efterhånden vidt berømte Clos du Marquis som ikke er en 2. vin. Clos du Marquis er sin egen, så at sige, da vinen kommer fra stokke fra meget vestlige parceller på den store ejendom. Årligt kommer der 4-8.000 kasser af vinen på markedet og den har endda siden 2015 fået sin egen 2. vin; La Petite Marquis.

Den 53 hektar store vingård i Léoville Las Cases er tilplantet med 66 % Cabernet Sauvignon, 24 % Merlot, 9 % Cabernet Franc og 1 % Petit Verdot. Merlot tilplantningen er vokset i løbet af de seneste år.

Léoville Las Cases kan være 15-20 år om at udvikle sig og få sin tanniske struktur blødgjort i de bedste årgange. Her vil vinen udtrykke cedertræ, sorte bær, trøfler og tobaksblade i en stil, der minder om de største Pauillac vine. Alligevel er det Château Léoville Las Cases eget klassiske udtryk som på mange måder definerer stor Bordeaux.

Château Léoville Las Cases skal ikke drikkes ung. Vinen er normalt alt for tannisk, kraftig og reserveret i sin ungdom. Yngre årgange (8-15 år) kan dekanteres i 3-6 timer, mens ældre årgange har bedst af at blive serveret efter dekantering. Vinen kan alt efter årgang og forhold gemmes i 20–50 år.

Mere historie.

Ønolog Bruno Rolland

Le Léo de Léoville Las Cases

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...