Vilkår og betingelser

VIN OG VINTILBEHØR

Alle priser er i danske kroner (DKK).
Priserne er inkl. 25 % moms, gældende afgifter og PBS transaktionsgebyr.
Priserne er ekskl. levering/fragt, der kommer oveni totalprisen. Se pris under afsnittet "levering".
Der tages forbehold for udsolgte varer.

 

VINARRANGEMENTER

Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. 25 % moms.

 

LEVERING

Vin og vintilbehør leveres til brofaste forbindelser i Danmark til en fast pris på 99,00 DKK uanset ordrens størrelse.

Vi har valgt at levere alle ordrer til en fast lav pris med udgangspunkt i, at vinen er vigtigere end fragten. Vores vine er derfor ikke pålagt gebyrer eller andre skjulte omkostninger. Fragtomkostningen er inkl. moms og olietillæg.

Baggrunden for prisfastsættelsen er, at vi gerne vil tilbyde vine til nemt sammenlignelige priser, så du kan vurdere, om vinens pris er interessant for dig - og efterfølgende, om det er interessant for dig at betale for fragt eller selv afhente på vores adresse i indre København (se afsnittet "afhentning").

Alle ordrer leveres enten af os selv eller med VinGaloppen, som har stor erfaring i transport af vin.

 

LEVERINGSTID

Bestillinger foretaget i weekender og på helligdage registreres første efterfølgende hverdag.

Vores leveringstid i Danmark (inkl. brofaste øer) er inden for 10 hverdage. Som oftest vil vi kunne levere hurtigere efter aftale. Send en mail til os på vin@greenwoodco.dk - så finder vi en løsning til en fornuftig pris.

Levering til ikke-brofaste øer i Danmark sker hurtigst muligt inden for en uge i henhold til Post Danmarks gældende priser og betingelser.

Bestillinger foretaget på hverdage inden kl. 12 leveres oftest:

  • inden for en til tre hverdage på Sjælland (postnummer 0900-4600)
  • inden for tre til fem hverdage på Sjælland (postnummer 4621-4990)
  • efterfølgende uge i Jylland og på Fyn, Lolland, Falster og Langeland.

 

AFHENTNING

Ordrer kan afhentes hos Greenwood Fine Wine på hverdage i tidsrummet kl. 10-16 eller efter nærmere aftale på tlf. 33 12 13 19. Afhentningsadresse:

Greenwood Company A/S
Smedegården
Vestergade 4, 3.
1456 København K

 

SÅDAN HANDLER DU HOS GREENWOOD FINE WINE

greenwoodfinewine.dk opdateres jævnligt, dog minimum hver måned.

Alle aftaler indgås på dansk.

For at foretage et online køb på greenwoodfinewine.dk skal du igennem fem trin:

  1. Find den eller de varer, som du ønsker at købe og læg dem i indkøbskurven. Tallet i parentes angiver, hvor mange varetyper, du har lagt i kurven (ikke hvor mange enheder).
  2. Gå til kassen ved at klikke på "Indkøbskurv" i øverste højre hjørne.
  3. Indtast dine personlige oplysninger.
  4. Vælg levering eller afhentning.
  5. Opsamling: Tjek at alle oplysninger er korrekte. Du skal acceptere vores vilkår og betingelser, inden du kan godkende din ordre og gå til betaling.

 

ORDREBEKRÆFTELSE

Når vi har modtaget din bestilling, vil du modtage en autogenereret mail på den opgivne mail-adresse, som bekræfter din bestilling.

Bekræftelsen indeholder bl.a. dit ordrenummer og den samlede pris. Det er ikke muligt at få tilsendt en kopi af din købsbekræftelse, men du kan altid finde dine ordrer ved logge ind på greenwoodfinewine.dk.

Når vi har tjekket, at varen er på lager, modtager du en ny mail vedhæftet faktura. Fakturabeløb bliver trukket på din konto, når ordren afsendes fra vores lager aller er klar til afhentning.

 

MINIMUMSKØB

Hos greenwoodfinewine.dk kan du både købe hele kasser af din favoritvin og du kan købe enkelte flasker.

 

BETALING MED DANKORT, VISA/DANKORT OG MOBILEPAY

Hos greenwoodfinewine.dk kan du betale med Dankort, VISA/Dankort og MobilePay. Når du vælger en betalingsløsning på nettet, bliver dine personlige informationer og kortoplysninger krypteret.

Vi bruger DIBS Payment Services, der er en betalingsgateway - et system, der udelukkende formidler informationer om betalinger fra en webshop til en indløser. Alt dette sker via en fuldstændig sikker forbindelse og i et sikkert system, som lever op til alle internationale sikkerhedskrav. Indløseren er firmaet Nets Denmark A/S (tidligere PBS). De foretager den finansielle transaktion mellem dig (kortholder) og os (forretningen).

 

FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du, som kunde, modtager dine varer.

  • Vine:
    Der er ikke fortrydelsesret på køb af vine, idet der er tale om varer, som løbende forbruges i husholdningen. Læs mere herom i Forbrugeraftaleloven (kapitel 3, § 9 pkt. 1).
    Du bedes derfor kontakte os, inden du evt. returnerer vine. Ved returnering uden forudgående aftale vil modtagelse blive nægtet. Fragt/returfragt godtgøres ikke, med mindre andet er aftalt.
  • Vintilbehør:
    Ifølge Forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret ved aftaler indgået på nettet. Fortrydelsesretten påbegyndes den dag, du modtager varen/varerne. Varer skal altid returneres i væsentligt samme stand og mængde. Hvis fortrydelsesretten benyttes, tilbagebetales hele købesummen inkl. evt. leveringsomkostninger og gebyrer. Kunde bærer returneringsomkostninger. Returadresse:
    Greenwood Company A/S
    Smedegården
    Vestergade 4, 3.
    1456 København K
  • Vinarrangementer:
    Køb af arrangement sidestilles med en tjenesteydelse, som kan fortrydes i henhold til Forbrugeraftaleloven. Du har derfor - som hovedregel - 14 dages fortrydelsesret, men ved køb af arrangement giver du samtidig dit samtykke til, at fortrydelsesretten bortfalder på tidspunktet for arrangementets afholdelse. Samtykket gives ved tilmelding pr. mail.
    Afmelding bør ske senest kl. 12.00 en uge før afholdelse via mail til vin@greenwoodco.dk
    eller på tlf. 33 12 13 19. Ved rettidig afmelding vil indbetalt beløb blive returneret uden fradrag.
    Der fremsendes ikke fysiske billetter. Tilmeldte deltagere skal møde på vinarrangementets lokation på den angivne dato, hvor registrering foretages. Tilmeldingen kan overdrages til en ven eller kollega, såfremt den tilmeldte deltager selv er forhindret i at møde. Ved overdragelse skal Greenwood orienteres via mail til vin@greenwoodco.dk hurtigst muligt og senest ved arrangementets start.

 

REKLAMATION

Det vil lette vores arbejde og sikre dig en hurtig behandling af sagen, hvis du sender en beskrivelse af evt. reklamation til Greenwood Fine Wine pr. mail til vin@greenwoodco.dk.

Ifølge Købeloven har enhver forbruger to års reklamationsret. Reklamationsretten løber fra det tidspunkt, hvor du, som kunde, modtager dine varer. Reklamationsretten dækker ikke skader forvoldt ved uhensigtsmæssig opbevaring eller andre skader, der er påført varer efter levering.

I tilfælde, hvor varer er beskadiget ved levering, skal dette angives på følgeseddel eller fragtbrev. Umiddelbart efter leveringen skal du, som kunde, kontrollere, at leverancen indeholder korrekt kvantum og at indholdet i øvrigt stemmer overens med din ordre. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal du straks sende skriftlig meddelelse til Greenwood Fine Wine, evt. pr. mail til vin@greenwoodco.dk.

Reklamationsretten på vintilbehør er to år.

Reklamationsretten på vin er begrænset af vinens naturlige holdbarhed i de få tilfælde, hvor vi oplyser om, at vinen ikke bør gemmes i længere end to år.

Vin bør opbevares mørkt og optimalt set ved 14° C. Vine modnes hurtigere og kan blive ødelagt ved opbevaring i direkte sollys og/eller under skiftende eller konstante temperaturer over 16° C.

Når din reklamation er berettiget, ombytter vi varen. Hvis dette ikke er muligt, kan du få dine penge retur eller afslag i prisen. Vi gør opmærksom på, at du kun kan kræve pengene retur eller afslag i pris, hvis vi ikke kan tilbyde at ombytte varen.

Prop forekommer jævnligt både i billige og dyre vine med korkpropper. Det er desværre uundgåeligt. Greenwood Fine Wine foretager ombytning, hvis flere end én ud af 12 flasker af samme vin har prop, men dog ikke nødvendigvis til samme årgang. Det præciseres, at reklamationsretten i alle tilfælde bortfalder to år efter levering.

Den fejlbehæftede vare skal returneres vedlagt kopi af ordrebekræftelse og print af førnævnte reklamationsmail til nedenstående adresse. Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke. Returnering kan også ske ved at aflevere varerne personligt hos os.

Greenwood Fine Wine
Greenwood Company A/S
Smedegården
Vestergade 4, 3.
DK-1456 København K

 

PERSONDATAPOLITIK

Ved indgåelse af en online aftale med os, skal du som minimum registrere dig med følgende personlige oplysninger:

  • Navn.
  • Adresse.
  • Telefonnummer.
  • Mail-adresse.

Personoplysningerne, der registreres hos Greenwood Company A/S, opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når vi indsamler personoplysninger via vores webshop, sikrer vi, at det sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og den web-ansvarlige hos Greenwood Company A/S, samt vores web-supporter UNOMIA v/ HPV IT ApS har adgang til de oplysninger, vi registrerer.

Greenwood Company A/S er dataansvarlig.

Som registreret hos Greenwood Company A/S har du altid mulighed for indsigt i, hvilke oplysninger, vi har registreret og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Henvendelse rettes til Greenwood Company A/S via mail vin@greenwoodco.dk.

Greenwood Company A/S opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Dine personlige oplysninger bliver hverken videregivet eller solgt til tredjemand og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

 

COOKIES

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren på dennes harddisk. På den måde kan serveren (fx en webshop) genkende brugeren ved næste besøg på webshoppen.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men oplysninger om brugerens adfærd på et website, fx et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webshoppen. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en web-server og lagres på din computers harddisk.

Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

Det eneste cookies bruges til er at genkende dig. Rent teknisk kan cookies deles op i to typer:

  • "Session cookies" er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på webshoppen. "Session cookies" gemmes ikke, men forsvinder når du lukker din browser.
  • "Permanent cookie" gemmes som en tekstfil på din harddisk og gør, at vores server kan genkende dig næste gang, du logger på vores webshop.

På greenwoodfinewine.dk anvendes cookies med det formål at optimere webshoppen og dennes funktionaliteter - og dermed gøre dit besøg så nemt som muligt for dig.

Du har mulighed for at slette cookies fra din computer. I Internet Explorer slettes cookies under menuen "Funktioner/Internetindstillinger/Generelt/Browserdata".

 

LOGSTATISTIK

På greenwoodfinewine.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere webshoppen og dennes funktionaliteter.

Logstatistik betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange der besøger vores webshop, hvor de kommer fra og på hvilken del webshoppen forlades mv.

Greenwood Fine Wine | Smedegården | Vestergade 4 | 1456 København K | Tlf. 33 12 13 19 | vin@greenwoodco.dk
Se Kvalitetsrapport   Se vores facebook gruppe