Velkommen til vinverdenens value for money

Portugal har et vinareal på 380.000 ha og er med en årlig høst på 9 mio. hl (1998) det femtestørste vinland i EU. De bedste røde vine produceres på portvinsdruerne Tinta Roriz, Touriga Francesa og Touriga Nacional.

Flag_PortugalTransmontano og Douro (Duriense) regionerne er Portugals mest bjergrige og ligger i det nordøstlige hjørne af Portugal. Det er her de gode, solide Douro vine og portvinene bliver produceret, inden de bliver transporteret ad Douro floden til Porto som har givet portvinen navn. Douro omfatter en smal "strimmel" land på begge sider af Dourofloden fra den spanske grænse til byen Vila Real midtvejs til Porto. Douro floden fortsætter sit løb vestpå gennem Minho regionen til Porto.

I Portugal blev DOC (Denominaçao de Origem Controlada) klassifikationen indført i 1968 og erstattede RD (Regiao Demaracada) klassifikationen, som omfattede ni områder. Det regionale oprindelseskrav i DOC er langt mere restriktivt. DOC omfatter i dag 29 geografiske områder. Nyere vine ses stadig med RD klassifikationen. Nogle vingårde vælger at stå uden for DOC klassifikationen, men det er ikke nødvendigvis et tegn på dårlig kvalitet.

Vinindustrien i Portugal har gennemgået en kraftig modernisering siden 1986. Blandt fornyelserne er gæringstanke af rustfrit stål og små, nye egetræsfade. De anonyme blandingsvine er blevet sjældnere.

Portugal_Douro
Læs mere om Douro

Greenwood Fine Wine | Smedegården | Vestergade 4 | 1456 København K | Tlf. 33 12 13 19 | vin@greenwoodco.dk
Se Kvalitetsrapport   Se vores facebook gruppe